5. maj 2019

Berlingskes svinske leder om Rasmus Paludan

Jeg har længe hadet Berlingske Tidende, der blot er den næsten uhæmmede globale kapitalismes talerør, EU-liderlig, antinational og antisocial. Med denne leder af Pierre Collignon når man måske en ny bund, her in extenso:

Vi skal huske, hvad PH lærte os om kampen mod nazismen
Facebook udgør en vigtig del af den demokratiske infrastruktur i Danmark. Derfor er der grund til at stille kritiske spørgsmål, når platformen giver Rasmus Paludan karantæne.

Den racismedømte partileder for Stram Kurs, Rasmus Paludan, bliver fulgt væk, efter han har demonstreret ved Parken, da Arbejdernes internationale kampdag markeres i Fælledparken i København. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

LEDER
Fredag d. 03. maj 2019, kl. 20.30

Verdens største sociale medie, Facebook, er de seneste år kommet under et stigende pres for at få mere kontrol over det indhold, som deles på platformen.

Skandalesagerne har stået i kø: Facebook er blevet udnyttet til russiske påvirkningsoperationer i USA og etnisk udrensning i Myanmar, og for en måned siden formåede platformen ikke at bremse, at en terrorist kunne udsende sine massedrab live under angreb på to moskeer i New Zealand.

Facebook har i flere tilfælde udvist en skandaløs skødesløshed, og man må håbe, at selskabet snart bliver bedre til at slå ned på voldeligt indhold og trusler, men der er i stigende grad også forventning om, at selskabet skal fjerne såkaldte fake news og ekstremistisk politisk indhold.

De seneste dage har Facebook udelukket en stribe kontroversielle skikkelser, bl.a. Alex Jones, en konspirationsteoretiker på den yderste amerikanske højrefløj, og Louis Farrakhan, leder af organisationen Nation of Islam, som ofte er blevet kritiseret for antisemitiske udtalelser. Herhjemme kom det fredag frem, at den omstridte politiker Rasmus Paludan netop har fået sin side på Facebook blokeret i 30 dage.

Denne avis kan på ingen måde bakke op om Rasmus Paludans politik og metoder. Han er en uhyrlig racist med et program, som giver mindelser til såvel nazitidens Nürnberglove som Sydafrikas apartheidstyre.

Men netop når demokratier udfordres af ekstremistiske kræfter, skal de vise, at de kan forsvare sig uden at svigte de demokratiske principper.

Derfor har offentligheden også en interesse i at forstå, hvorfor Facebook beslutter at blokere en mand som Rasmus Paludan. Facebook er det suverænt største sociale medie herhjemme, og Paludans parti, Stram Kurs, ser til at blive opstillet til folketingsvalget, som skal holdes senest 17. juni. Vi taler altså om en beslutning, som kan få stor betydning for et partis muligheder for at føre valgkamp.

Her kniber det desværre med åbenheden. Facebook forklarer, at Paludan flere gange har forbrudt sig mod platformens regler, men vi får ikke at vide, hvordan de overtrædelser har set ud.

Der er notorisk risiko for vilkårlighed, når man skal bedømme, hvad der udgør hate speech eller racisme, og vi har tidligere set Facebook slå ned på ytringer, som var klart lovlige i Danmark. Fx fik Suzanne Bjerrehuus i 2017 karantæne for et indlæg, hvor hun havde kommenteret nyheden om en massevoldtægt i Malmø med ordene: »Svenskerne burde tage opgøret med de politikere, som har ødelagt Sverige.«

Hvis Facebook kunne fremlægge flere oplysninger om Paludans mulige overtrædelser af platformens debatregler, ville det give et bedre grundlag for en debat om ytringsfrihedens grænser. Som tingene står, risikerer man blot at forære Paludan en gratis mulighed for at spille martyr.

Den danske tradition for ytringsfrihed griber tilbage til årene efter Anden Verdenskrig, da mange talte for, at nazistisk propaganda skulle forbydes. Den fristelse advarede ikke mindst det kulturradikale ikon, Poul Henningsen, imod.

PHs kongstanke var, at også nazistiske ideer skulle omfattes af fri debat, da »den åbne diskussion og det politiske dagslys« kunne sikre, at der »i befolkningen kan dannes de rette modgifte mod rabiat og meningsløs udvikling«.

Heri lå en grundlæggende tillid til vælgernes evne til at bedømme politiske ideer, som vi også kan lade os inspirere af i dag.

PIERRE COLLIGNON


Oploadet søndag 5 maj 2019 kl. 11:14 af ukendt forfatter — Direkte linkSkriv! »
Gemt under følgende kategorier: Nyheder med følgende tags: ,

3. maj 2019

Facebook lukker os ned op til valgkampen

Mit gamle parti Stram Kurs er blevet opstillingsberettiget til det nærtforestående folketingsvalg, og en meningsmåling giver dem 2,7% af stemmerne og dermed en plads i folketinget.

Facebook ved lige præcis hvad de skal gøre.

Jeg har selv forsvaret Rasmus’ menneskelighed og partiet en del på Facebook, selvom jeg altså er udmeldt af partiet, ikke mindst blandt de hipster-tolerante i debatgruppen Fri Debat styret af folkene bag ytringsfrihedsselskabet Fri Debat. Og i går fik jeg så 30 dages karantæne for en ret uskyldig bemærkning.

Idag er det selve partilederens tur. Partiets næstmest kendte folketingskandidat Uwe Max Jensen skriver:

Mens medierne snakker om faren for, at russiske trolde skal påvirke det danske folketingsvalg, så har Facebook – uden begrundelse – givet Rasmus Paludan 30 dages karantæne, så han ikke kan bruge FB under valgkampen.

En unavngiven ven opsummerer:

Det går simpelthen ikke. En for en piller de deres politiske modstandere ud. De lader en uansvarlig flok af diverse moderatorer skalte og valte med Vestens demokratiske samtale, som de ikke forstår en skid af. De erobrer magten målrettet, og det sker med små og store tekniske skridt, hele tiden. Hvor skal det ende? Et par håndfulde radikale venstreorienterede ejer alle Vestens væsentligste kommunikationsmidler. De forskelsbehandler og obstruerer. Censurerer, truer, manipulerer. Neddykker helt vilkårligt i mørke og tavshed, hvad de ikke bryder sig om. Fuldstændigt uden om gældende ret. De sociale medier har i realiteten kuppet og obstrueret den demokratiske samtale, der netop havde fundet en vej uden om de gamle monopoler: uddannelsesinstutioner, fjernsyn, forlag, aviser etc. Adgangen til fri politisk debat er vigtigere for almenvellet end adgangen til den øvrige infrastruktur. Nu har de kommandoen over talløse tosser uden forbindelse med de få dissidenter, der stadig kan tænke. Hvad er løsningen? Mark Zuckerberg siger, at EU må overtage kontrollen med debatten. Hele forløbet er gledet så konfliktfrit og konsensuspræget ind i den totale undertrykkelse, at ingen diktator ville have drømt om at gennemføre noget lignende.


Oploadet fredag 3 maj 2019 kl. 10:11 af ukendt forfatter — Direkte linkSkriv! »
Gemt under følgende kategorier: Meninger, Nyheder med følgende tags: , ,

12. april 2019

Flammen og Citronen måtte ikke være helte.

(oprindeligt posteret på http://maskulinmodstand.com/blog/kimpo/flammen-og-citronen-m%C3%A5tte-ikke-v%C3%A6re-helte.html)

April 13, 2008 by kimpo

Så fik jeg endelig set den. Der er skrevet meget om den, er den god? Anmeldelser refereres her:http://www.berlingske.dk/article/20080327/kultur/80327076/

Og her er dommen fra dette ringhjørne:

Filmen lider først og fremmest af, at den ikke tør stå ved sit valg af 2 helte. Javist er der mange grumsede aspekter af historiens gang, men hvis man har valgt at lave et epos om 2 helte, må man levere varen. Alternativt kunne man jo droppe den idé og lade filmen være en problematiserende debatfilm. Det ville man ikke, men man turde selvfølgelig heller ikke levere tydeligt positive maskuline forbilleder.

Filmen er, som 99% af tidens danske popkunst, noget politisk korrekt slapsvanseri som skal please de feminine. Jeg gætter på, at der ligger en indavlet latent angst hos samtlige danske ”kunstnere” for at deres arbejde skulle kunne provokere til national og maskulin stolthed, så det var egentlig forudsigeligt, at heller ikke denne film turde give os det vi mangler.

Hvordan piller den så heltene ned? Forsigtigt, naturligvis, gennem bearbejdelse af publikums underbevidsthed, sådan som al god manipulation virker. Men egentlig ganske tydeligt, når man kigger efter det. Citronen viser sig at være et livsudueligt skvat som heller ikke før krigen kunne finde ud af at være mand for sin kone. Han kompenserer, eller noget i den dur, ved at være modstandsmand. Han er konstant ved at gå i opløsning og direkte patetisk, når han truer konens nye forsørger. Konen er selvfølgelig den helstøbte person i det forhold. Hun er den voksne, der formår at bære over med den umodne, mens hun opfostrer ”det rigtige barn”. Hun har fornuft og overblik, hvor han dybest set blot er i sine følelsers flæbende vold.

Flammen er tilsyneladende mere intelligent, og måske også mere kynisk til at starte med, men man piller ham hurtigt ned. Hans forhold til levende mennesker er lige så ynkeligt som Citronens: En kærlighedsaffære fra omkring krigens udbrud gøres til hans dominerende motivation. Det er altså irrationelt had til tyskere og nazister baseret på en enkelt privat hændelse, som driver ham. Hverken idealisme eller velovervejet handlekraft, må han få kredit for. Også Flammen kommer til kort overfor sin kvinde, som både er mere rationel, nuanceret og velinformeret. Hermed har man kastreret helt nummer 2.

Man kunne have ladet Citronen være en hæderlig og nogenlunde kompetent ægtemand indtil krigen brød ud, således at heltegerningerne ikke så let kan bortforklares som en reaktion på et dårligt ægteskab.

Man kunne have ladet mindst een af vore 2 hovedpersoner have en mere rationel tankevirksomhed.

Og man kunne have valgt at lade en eller begge deres kvinder indtage den naturlige birolle, fremfor åbenlyst at lade dem være deres mænd mentalt overlegne.

I stedet for at levere et par hårdt tiltrængte mandlige forbilleder, har man atter slukket for ideen om at mænd kan være både mandige, reflekterende og kompetente. De 2 hovedpersoner bliver til tidens eneste tillladte maskuline mandetype, nemlig de umælende smådumme let manipulerbare hormonbomber, og tidens overuddannede middelmådighedskvinder får atter verden serveret som de gerne vil se den: Med sig selv i centrum og mænd som redskaber.

Det er længe siden jeg sidst gik i biffen for at se en dansk film. Det varer nok længe inden det sker igen. Måske er det simpelthen helt slut. Måske kommer der aldrig mere en dansk film for Mænd med trecifret IQ.


Oploadet fredag 12 april 2019 kl. 9:03 af ukendt forfatter — Direkte linkSkriv! »
Gemt under følgende kategorier: Meninger med følgende tags: ,

26. marts 2019

Ingen klima-konsensus alligevel

Det hele ligger i formidlingen iflg. dette. Der er ikke konsensus om at menneskeheden har HOVEDansvaret for den globale opvarmning.


Oploadet tirsdag 26 marts 2019 kl. 11:18 af ukendt forfatter — Direkte linkSkriv! »
Gemt under følgende kategorier: Nyheder med følgende tags:

20. marts 2019

Heavy Metal spillested svigter ytringsfriheden

Spillestedet Mayhem dropper ytringsfriheden for nazister efter moderat fysisk pres fra Enhedslistens SA-korps:

»Vi har været naive idealister og har handlet i tro mod de holdninger, vi indtil nu har kørt Mayhem efter: at kunsten trumfer alt andet. I fremtiden vil han og folk af hans karakter ikke blive tilladt adgang. Nazister og andre intolerante ekstremister er selvfølgelig ikke velkomne på Mayhem,« lyder det.

Det er ellers længe siden:

Hendrick Möbus blev dømt for drab som 17-årig og er til stadighed en kontroversiel person med nynazistiske holdninger.

Ifølge øjenvidnet Tore Tvarnø Lind, som er lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet og forsker i black metal-scenen i Danmark, var der tale om et meget brutalt angreb på tyskeren.

Han beskriver oplevelsen som meget hektisk og så selv tilskadekomne personer, ligesom en stor del af publikum blev ramt af peberspray.

Tysk wikipedia.


Oploadet onsdag 20 marts 2019 kl. 12:15 af ukendt forfatter — Direkte linkSkriv! »
Gemt under følgende kategorier: Nyheder med følgende tags: , ,

19. marts 2019

Four Climate Scientists Destroy Climate Change Alarmism


Oploadet tirsdag 19 marts 2019 kl. 14:21 af ukendt forfatter — Direkte linkSkriv! »
Gemt under følgende kategorier: Meninger, Nyheder med følgende tags:

13. marts 2019

Neger-manisk BBC-historie

BBC forvansker historien, hvilket generer denne romer 🙂


Oploadet onsdag 13 marts 2019 kl. 20:52 af ukendt forfatter — Direkte linkSkriv! »
Gemt under følgende kategorier: Nyheder med følgende tags: ,

25. februar 2019

Dansk Melodi Grand Prix 2019

Leonoras sejr er et udtryk for en totalitærs stats magtarrogance. Systemet giver folket – og især mænd – fingeren med en ung forkælet Hellerup-pige, der til forveksling ligner de akademiske feminister på Politiken og Information. Selerne og hele det påtaget barnlige univers oser af moderne veluddannede pigers navlebeskuelse, og teksten er så en babylonsk sprogforvirring med tidens politisk korrekte fraser.

Finalens stemmefordeling mellem folk og elite kan nu ses på Wikipedia:

Kunster(e) / Sang —- Juryens stemmer / Seernes / Total
Sigmund / “Say My Name” —————– 28% / 18% / 23%
Julie & Nina / “League of Light” ———- 24% / 46% / 35%
Leonora / “Love is Forever” —————- 48% / 36% / 42%


Oploadet mandag 25 februar 2019 kl. 13:32 af ukendt forfatter — Direkte linkSkriv! »
Gemt under følgende kategorier: Meninger, Nyheder med følgende tags: , ,

17. januar 2019

Tørklædets aktuelle betydning

Det er jo det, det betyder, og DFs svar på Inger Støjsender har ret:

Jeg er muslim, og det skal I alle sammen vide, og hvis I ellers har problemer med islam, må I bare finde jer i det, siger Martin Henriksen.

Amtsavisen, Randers – Martin Henriksen: Randers-Føtex i knæfald for islam


Oploadet torsdag 17 januar 2019 kl. 21:17 af ukendt forfatter — Direkte linkSkriv! »
Gemt under følgende kategorier: Nyheder med følgende tags:

1. januar 2019

Godt nytår!

Citerer Charles Dickens (altså ikke den CD):

As far as Bond actors go, I’d say:

Sean Connery – Best. Most Bond-like aura; good, solid physique, effortlessly managed serious and comic demands.

George Lazenby – Not bad, but does not suit the part. Lacks magnetism.

Roger Moore – BEST voice ever (gentleman-like, deep, resonant, graceful), cheeky, mischievous, smooth; very good overall

Timothy Dalton – Too serious, silent and reserved. Does not “seem” like Bond, though he definitely looked the part.

Pierce Brosnan – Extremely good, gave a strangely sensitive quality to the character; handsome, suave – but only 1 great movie.

Daniel Craig – Gruff, growling, sweaty – not very Bond-like, is basically a walking revisionism. Too gloomy.


Oploadet tirsdag 1 januar 2019 kl. 22:41 af ukendt forfatter — Direkte linkSkriv! »
Gemt under følgende kategorier: Hygge med følgende tags:

© 2004-2019 by IL Kimpo & La Kimpolina
Entries (RSS) and Comments (RSS).